Skip to main content
Uncategorized

Togter til Grønland

By marts 22, 2016No Comments

Grønland har for mig altid været noget helt særligt, og det er et sted jeg altid vil blive ved med at vende tilbage til, hver gang muligheden byder sig.
Jeg besøgte Grønland første som ung biologistuderende 1984, sammen med de fleste andre fra mit biologihold. Vi havde påtaget os at bruge 2 måneder af vores sommerferie, på at studere rensdyrene i Sønder Strømfjords området (Kangerlussuaq). Siden har jeg været der mange gange både som forsker og fotograf. Fortællingen her handler om et stort forskningsprojekt i Østgrønland.

Med skib i Østgrønland
Adskillige gange har jeg været med det norske forskningsskib Helmer Hanssen (tidligere Jan Mayen) i Østgrønland. I starten var jeg med som biolog, men nu arbejder jeg ikke længere som biolog om bord, men som fotograf. Min opgave er at tage billeder af forskernes arbejde, samt af de dyr og andre interessante ting som de finder undervejs.

IMG_0164
På besøg hos Sirius Patjuljen 2003

 

 

Henrik går i land ved Danmarkshavn – på høflighedsvisit.

Mylius Erichen overvintrede i Danmarkshavn under Danmarks-ekspeditionen i 1906-1908. Her opførte han bl.a. huset Danmarks Minde, eller Villaen som de kalte den. Under ekspeditionen blev huset beboet af af kartografen J.P. Koch, meteorologen Alfred Wegener, botanikeren A. Lundager og maleren Aage Bertelsen.

IMG_9223

Forskningsbåden ejes af Tromsø Universitet og er en ombygget trawler – som er temmelig stor (63 m lang). Om bord kan der være 35 personer ialt, så på et togt er der ca 20 forskere. På togterne til Grønland befolkes båden af forskere fra mange forskellige lande, dog er nordmænd og danskere i overtal.

TUNU togterne
De norske TUNU (TUNU betyder Østgrønland) undersøgelser startede i 2001, og har siden været gennemført 7 gange. Undersøgelserne omhandler primært dyreliv og geologi i de dybe Østgrønlandske fjorde, mange af dem er aldrig undersøgt på denne måde. Forskerne om bord er alle eksperter med særlig interesse i arktiske forhold. Togterne kommer så langt nord som 79 grader nord, hvilket er spændende for dyrelivet i fjordene i dette område er kun sparsomt undersøgt.

Gennem isen
Det norske skib kan sagtens sejle i is, men der er dog grænser, så besætningen er altid meget forsigtige når vi bevæger os ind i de dybe fjorde. Problemet er at der driver is forbi ned langs kysten, og hvis der kommer meget, er der altid en risiko for at blive fanget i en fjord, fordi isen lukker. Det er dog heldigvis ikke sket, selv om det var tæt på et år ved Scoresbysund.
I år hvor togtet er i august, så det er sikkert muligt at komme højt mod nord, hvis ikke isen driller. De seneste år har den globale opvarmning gjort det lettere at færdes i disse områder, men der er altid en risiko for at storisen kan lukke af så det ikke er muligt at sejle ud af fjordene.

Bundprøver hentes op fra bunden af en Grønlandsk fjord – geologene er klar til at kaste sig over byttet.

 

Det brager og knager i skibet når man sejler gennem drivisen.

 

På besøg
Når vi nu bevæger os rundt i et af de mest øde steder i verden, er det naturligt at besøge de steder hvor der trods alt er mennesker. Således har vi besøgt både Daneborg, hvor Sirius patruljen holder til, og Danmarkshavn som er en vejrstation langt mod nord.

Fotograf om bord
Som fotograf om bord er det min opgave at fotografere de dyr som forskerne får i fat på, men også at dokumenterer livet om bord. Desuden bruger jeg meget tid på at fotografere de fantastiske landskaber vi sejler i. Ikke nok med at fjordene er fantastisk flotte, de er også fyldt med isbjerge som man jo slet ikke kan lade være med at tage billeder af.

På besøg hos Sirius Patruljen i sommeren 2003. Sirius folkene bygger deres egne slæder, så de altid er i stand til at reparere dem hvis de går i stykker. Og de bruger kun tovværk, ikke noget med skruemaskine her.

IMG_1370

Forskningsskibet “Helmer Hanssen” i sit rette element

Leave a Reply