Når man fotograferer fra fly ser alting anderledes ud, det er som at få nye øjne på alting. Der er mønstre man ikke tidligere har bemærket eller tænkt over. Det gør luftfotografering meget spændende og det giver mulighed for at skabe en helt anden slags billeder, hvor det er linjerne og farverne der skaber billedet. Jeg kan især godt lide at arbejde med tele når jeg fotograferer fra fly, da det giver meget intense billeder, som fx billedet af kartoffelrækkerne herunder.
Det var i forbindelse med arbejdet til bogen København set fra oven, at Henrik Schurmann tog dette ikoniske billede af Kartoffelrækkerne.
Som altid i fotografering handler det om at se motivet, men når det er luftfotografering gælder det også om at planlægge. Billedet af vindmøllerne herunder, var et jeg havde i hovedet, men da det ikke er mig der styrer flyvemaskinen, så gælder det om at få fortalt piloten hvor han skal placere maskinen så jeg kan få billedet. Man kan naturligvis gøre det om, hvis det ikke virker i første omgang, men det er tidskrævende (og flyvetid koster mange penge), så det er godt hvis billedet er der med det samme.
Sommetider kan man ikke planlægge motiverne, der er de der bare. Når jeg fx lige ser to kajakker så vil jeg gerne lige have et billede. Her er det bedst hvis man har et godt samarbejde med piloten, som gerne lige skal dreje maskinen så man har et bedre blik nedad. Hvis piloten gør det rigtigt, kan man få billedet med det samme, men hvis han drejer for hurtigt eller tidligt, kan man let få et billede der er komponeret forkert, og derfor ikke bliver så godt. Billedet herunder er i sådan et eksempel hvor vi flyver i samme retning som kajakkerne og for at få billedet drejer vi rundt foran dem. Her skulle vi have fløjet lidt længere for jeg ville gerne have kajakkerne lidt længere mod venstre i billedet, men sådan går det ikke altid, og det må man vænne sig til.
Billedet fra lejren ved Roskilde festivallen er et af mange jeg har derfra, og det er virkelig fascinerende at fotografere oppefra. Mønstrene og farverne går det til noget helt specielt, og heldigvis har jeg haft muligheden flere gange.
To kajakker på vej
Orange telte ved Roskilde festivallen (2010)