Mariager Fjord er Danmarks længste fjord og en af de smukkeste. Fjorden strækker sig over 35 kilometer fra Hobro inderst over Mariager by og Hadsund indtil udmundingen i Kattegat. Fjorden markerer grænsen mellem Himmerland i nord og Kronjylland mod syd.
Mariager Fjord er dyb inderst og mere fladvandet yderst – en såkaldt tærskelfjord. Herved kommer den inderste del af fjorden til at danne et bassin med begrænset vandudskiftning. Dette fører ofte til iltsvind og fiskedød i sommerperioden. På den sydlige del af mundingen ses hvordan landbruget udnytter hele landet helt ned til fjorden, medens den nordlige del er skovbevokset.