Basalt
Jeg har besøgt dette sted i Island flere gange og forsøgt at få et billede der viser størrelsen af disse forunderlige strukturer som kaldes søjlebasalt. De opstår når lava størkner langsomt, og det kan ses mange steder i verden hvor klipperne er af vulkansk oprindelse.
På en regnfuld blæsende dag lykkedes det endelig at få det billede jeg længe havde drømt om. Billedet af basalten er sammensat af flere billeder, hvilket gør det muligt at udskrive det i meget store formater, hvilket er med til at understrege hvor fantastiske disse naturskabte sten er.